søndag den 26. august 2012

Ønsker der opfyldes

I mere end 1 år har Noah ønsket at komme ud og fange en RIGTIG gedde. Han har allerede skaller, aborre og en ganske lille ørred på sit repertoire. Men gedden syntes han er ekstra spændende.... Denne grumme fisk med skarpe tænder og som er åens og søens store rovfisk!


Vejret var oplagt til en tur med sønnike og rustet med madpakker, lidt lækkert til pauserne, årer og stænger tog vi på tur. Noah havde været med til at vælge det grej der skulle medbringes og han mente at et sjippe-torv måtte være et MUST (?) så vi måtte have et med, samt redningsveste.


Efter mere end 2 timers fiskeri uden at friste en gedde var jeg ret imponeret over, at Noah endnu kunne holde spændingen kørende. Først efter næsten 3 timer slugte en fin gedde vores wobler. 
Noah så ærligt talt ret overrasket ud, da først den kom op i båden. Den var jo næsten lige så lang som ham. Han turde ikke rigtig holde den. Men jeg overbeviste ham om, at han altså måtte hjælpe hvis vi skulle have billeder med til Børnehaven. Noah mente den skulle med hjem og spises, men vi blev enige om, at vi kan fange den igen i større udgave når han er blevet 5 år - så den blev sat ud igen. 20 minutter senere holder Noah fiskestangen mens jeg tog årene. Pludselig mente Noah at kunne mærke et hug. Jeg syntes ikke det kunne passe, for SÅ meget ryg var der ikke at bemærke i fiskestangen. Men jo jo.... Noah fik rullet en ½ kg's gedde ind og poserede fint foran kameraet. De 2 udmattede lystfiskere rundede dagen af med pølser på bål og overnatning i shelter.



Man bliver sgu stolt!    -   Kenneth


lørdag den 21. juli 2012

Sommerhygge





Tobias på én af de ture det er blevet til sammen med sin far i løbet af den foreløbige sommer. Her med en fin rimte. Det er også blevet til hyggelige aftener i familiens shelter hjemme i haven!

mandag den 4. juni 2012

Skuffende sandartpræmiere





Med vindstød på op til 20 meter i sekundet og en middelvind på 10-12 kunne de store drømme i forbindelse med sandart-præmieren umuligt indfries, når vi taler vertikalfiskeri. Det blev dog til masser af frisk luft og hyggeligt selskab med Team EWT. 


Spændt op til lir!































Hjemmefra har Hansen forbud mod at iklæde sig tykke lodne sokker i SFO-sandaler  - men når han er på tour MÅ han bare leve drømmen ud!













Gedden er søens skidtfisk når der fiskes sandart.
Kenneth med en bifangst på 7 kg.

mandag den 30. april 2012

Sandart C&R status


Stemningsfoto: Kenneth Duborg

Status på Catch & Release af sandart er på denne side af fredningen pt 38 kg. Ikke imponerende, men dog findes der to tunge til Peter Hansen på +5 og +6 kg blandt totalvægten.. Ingen af teamets 2012-ambitioner på henholdsvis +4 (Kenneth) og +7 (Peter) er endnu indfriet, og målene må udsættes til den anden side af maj måned.

Brodertemaet (og nærmeste konkurrenter!) fra EWT har formået at yde gevaldig modstand med flotte arter. Blandt andre en ny vertikalfisket PR-sandart til Mads Jyde. Læs mere om de opfindsomme Pipemusketerer her: http://everythingwithteeth.blogspot.com/2012/04/svrt-flirtende-arter.html

onsdag den 25. april 2012

Børnehavepjæk og ørreddebut

Noah og Natasja på tur.

Der blev i dag meldt fri fra børnehave og SFO. Noah Duborg og kusine Natasja havde tidligere aftalt de skulle på tur med fædrene. Der blev landet fine fisk til de små, som efterfølgende kunne undersøges nærmere i den medbragte spand. Hver debuterede de med en (meget) lille ørred og 4 årige Noah kan nu tilføje denne art på sin liste. Herlige timer med pølsehorn, kanelsnegle og sodavand. De er vist enige om at det MÅ gentage sig.         Se flere fotos her: http://www.kennethduborg.dk/n-n/

tirsdag den 24. april 2012

Fisken i fokus


Foto og tekst: Kenneth Duborg

Et af teamets målsætninger for i år (og fremadrettet) er, at tage fotos hvor fangst og den generelle fotokvalitet skal tage sig godt ud. Det er afgørende at fotoudstyr er pakket og skudklar på lige fod med det øvrige grej - og et spejlrefleks med et par objektiver og flash er faste komponenter når bilen pakkes og teamet skal fiske. På dette foto har vi tilladt os at give plads til lidt kreativt præsentation af en fin vertikalfisket sandart. Når ordet ”kreativ” tages i brug i denne sammenhæng, så er det måske nødvendigt at understrege, at vi aldrig nedværdiger os til at fotomanipulere i selve fangsternes størrelse. Men vi udnytter gerne lysets muligheder og leg med skygger, farvemætning, kontrast, skarphed i motivet m.m. Ofte støder vi på super flotte fangster der er foreviget med den medbragte mobil. Eller oven i købet hjemme i parcelhusets have med naboens trampolin og væltede stakit i baggrunden. Fisk og foto bør efter vores filosofi så vidt muligt opleves og foreviges ved vandet. Nu er det jo ikke ligefrem billigt at anskaffe sig højydende fotoudstyr og der skal kigges dybt i kalveskinnet. Men når vi en dag skal sidde på plejehjemmet og prale, samt grave lidt i fortidens fangster – så tror vi på at det er langt mere fornøjeligt at der er brugt ressourcer og tid på at ”skabe et godt motiv”.
Fotoet i dette indlæg er en sandart (vertikalfisket af Peter) som er lavet i sort/hvid. Derefter er fisken skraveret (fritlagt) ud fra det originale foto.
I nærmeste fremtid vil vi give tips til bearbejdning af fotos, samt beskrivelse af fotoudstyr.

mandag den 23. april 2012

Månedens stemningsfoto


Foto: Kenneth Duborg

Foto af Næstved havn. Et glimrende sted at tage et par sikre og hurtige aborre for familiens yngste, som ikke altid besidder en tålmodighed til mange timers fiskeri.