fredag den 6. april 2012

6,94 kg - "desværre"


Rasmus fra EWT og jeg drog sammen til vandet efter sandart. Jeg havde valgt det opsøgende fiskeri med de super tunede woblere efter sandart.
Imens jeg passerede vertikalkongen (Rasmus), kom der også en lidt misundelig bemærkning fra mig om at vejret var alt for godt til at ro rundt med disse woblere og at jeg også skulle have haft mine 2 nye vertikal sæt med. MEN!... 100 åretag længere henne på søen fleksede min ene stang og med et hurtigt åretag, fast greb i stangen og bang en super fisk var kroget. Nogle gode dyk fortalte mig at det kunne være en rigtig god art, efter et par minutter viste arten sig i overfladen tæt ved båden. Den var virkelig yderligt kroget, og efter endnu et dyk hvor adrenalinen pumpede helt vildt, (har jo før mistet gode arter i denne fase) strøg den over netrammen og et jubelskrig nåede Rasmus.

Arten var i så god kondition at jeg var helt sikker på at det var en + 7.  "Desværre" viste vægten kun 6,94, men ikke desto mindre min anden største art til dato og kun 60 gram fra min målsætning i år. Super flot og fejlfri fisk. En sidste præsentation og udsætning blev foreviget på video til senere brug.

Peter Hansen


3 kommentarer:

  1. Hej Peter,

    60 gram fra eller til, er jo blot detaljer...

    Det er i sandhed en virkelig flot art, som du har lokket frem fra sandkassen! Stort tillykke med den!

    Venligst Henrik Larsen

    SvarSlet
  2. Ja, hr. Hansen er ustoppelig hvad angår store sandarter ;-) Men den her fisk har virkelig været hårdt arbejde og er om noget velfortjent ;-) Endnu engang tillykke!!!

    SvarSlet
  3. Lækker sandart du har fået! Tillykke med den flotte fisk:) Og ja, det lyder som om der ligger en del åretag bag den fisk.

    SvarSlet