mandag den 22. april 2013

Peter smiler...



Peters smiler.... og det er på trods af et sandartfiskeri der mildest talt har været "op af bakke".  Det har været en udfordring for "Mesteren-ham-selv" at mestre monster-arter helt frem til dags dato - 22 april. Men dog har han fået trukket denne 4,7 kg tunge og 78 cm lange fisk op af de dystre 13 meter og måneden er jo heldigvis endnu ikke afsluttet før fredningen. Håb og drømme ligger forude!

Men dog er der klogskab (eller forvirring?) at høste...  Den ene dag kan der utvivlsomt spotttes arter på loddet, hvor tøvende arter flyder op til agnen for derefter at liste væk, Det kan resultere i en ren nultur, uden en eneste fisk over vandets overflade. Dagen efter kan arter være i total hug-mode og der er dårligt tid til at nyde sin medbragte Cafe-Noir fra termokanden. Et mysterium når vand, agn, tidspunkt og vejrforhold umiddelbart syntes at være ens over de 24 timer. Men der fanges ikke fisk hjemme i sofaen... !

Undertegnede (Kenneth) har dog været plaget af utidigt blæsevejr på de få fridage der har været til rådighed i april måned. Men ligesom Peter har jeg lov at håbe og drømme om at resten af april "arter" sig. Og ellers er der naturligvis lagt en fridag i kalenderen til trøstegedder 1. maj (:

Foto: Rasmus Ingemann
Tekst: Kenneth Duborg

1 kommentar:

  1. Tillykke med fisken! Den er imponerende flot! Jeg kan desværre kun alt for godt nikke genkendende til de lunefulde udsving, som arterne udviser for tiden!

    SvarSlet