mandag den 29. april 2013

Grande Finale


7,32 KG - 88 CM

Ganske enkelt fantastisk.

Mange skoleelever har været forhindret i at gå i skole på grund af månedens lockout hos skolelærerne. Tobias har dog passet sine lektier i hjemmet og har oven i hatten haft tid til en tur med sin far efter sandarter. Og hvilken tur det er blevet til!  Bemærk lige de kolde fingre på den unge knægt, der ihærdigt og vellykket balancere med 7,32 kg foran kameraet. Hvem af os drømmer ikke om en fisk i denne usædvanlige kaliber? - taget med jig og ved koncentreret fiskeri.

I samme anledning byder vi den stolte Tobias med i Team Tight Line, samt vores interne konkurrence "3 med tænder".

En usædvanlig og kold dag i april blev afsluttet i et tiltrængt karbad og en skål med sin far. Tillykke Tobias!




Fotos: Peter og Lisbeth Hansen
Tekst: Kenneth Duborg

lørdag den 27. april 2013

Endelig...



Endelig blev der også lidt sandart til Duborg. Med en enkelt fridag - kombineret med anstændigt fiskevejr,  blev der i dag vertikalfisket i selskab med Peter Hansen. Det blev til denne art på 2,2 kg, samt en lidt mindre på 2,1 kg. Desværre nappede jeg ikke en drømmefisk inden fredningen, så det må jeg (trygt og sikkert) overlade til Hr. Hansen.



En lidt tøvende art forfølger min jig inden den træffer en beslutning om at nappe. Et umiskendeligt hug, som kendetegnes de fantastiske sandarter.


Foto: Peter Hansen
Tekst: Kenneth Duborg

onsdag den 24. april 2013

Definitionen af lystfiskeren

Dette er DEFINITIONEN på en lystfisker der prioriterer!

Brad Paisley med sangen "I'm gonna miss here".


http://m.youtube.com/watch?v=WwRrKaq0IyY




Læg især mærke til den ældre herre med hat og dynamit (:

mandag den 22. april 2013

Peter smiler...



Peters smiler.... og det er på trods af et sandartfiskeri der mildest talt har været "op af bakke".  Det har været en udfordring for "Mesteren-ham-selv" at mestre monster-arter helt frem til dags dato - 22 april. Men dog har han fået trukket denne 4,7 kg tunge og 78 cm lange fisk op af de dystre 13 meter og måneden er jo heldigvis endnu ikke afsluttet før fredningen. Håb og drømme ligger forude!

Men dog er der klogskab (eller forvirring?) at høste...  Den ene dag kan der utvivlsomt spotttes arter på loddet, hvor tøvende arter flyder op til agnen for derefter at liste væk, Det kan resultere i en ren nultur, uden en eneste fisk over vandets overflade. Dagen efter kan arter være i total hug-mode og der er dårligt tid til at nyde sin medbragte Cafe-Noir fra termokanden. Et mysterium når vand, agn, tidspunkt og vejrforhold umiddelbart syntes at være ens over de 24 timer. Men der fanges ikke fisk hjemme i sofaen... !

Undertegnede (Kenneth) har dog været plaget af utidigt blæsevejr på de få fridage der har været til rådighed i april måned. Men ligesom Peter har jeg lov at håbe og drømme om at resten af april "arter" sig. Og ellers er der naturligvis lagt en fridag i kalenderen til trøstegedder 1. maj (:

Foto: Rasmus Ingemann
Tekst: Kenneth Duborg

fredag den 12. april 2013

Mini-Hansen præsenterer....




Et par præcise åretag tilbage.... Tobias sender jig'en med fantastisk præcision mod sandarten og stopper lidt over fisken. Han rør sig ikke i 45 sekunder. Det eneste der bevæger sig er båden, og fisken vises stadig på loddet. Den følger altså gig'en! Et lille vip med stangen får fisken til at stige mod gig'en. Nu er den helt på sporet! Erfaringer fra tidligere situationer har lært Tobias, at han stadig skal vente og stort set intet foretage sig nu! Som jeg netop skal til at sige "nap en ¼ omgang på hjulet", så gør knægten det. Hugget og tilslaget kommer prompte, og den ultra spinkle vertikal stang flekser helt i bund! Efter endnu en super fed  fight med det lette grej og efter nogle dybe dyk, kan endnu en smuk art fotograferes - MED Tobias!

Foto: Peter Hansen
Tekst: Peter Hansen / Kenneth Duborg


fredag den 5. april 2013

Mini-Hansen afslutter den "Lukkede fest"



En stolt Tobias Hansen runder marts måned af med denne fine fisk på 6.94 kg. Det foreløbige år 2013 kan vel bedst beskrives som en "lukket fest". En gedde-fest - med låg på!

Det lykkedes dog for Tobias og hans far (Peter Hansen) at finde et par kvadratmeter isfri vand, og det gav bonus for Tobias, som dermed gav "den gamle" bag-hjuls-snøre!    Godt fisket Tobias!

Tekst: Kenneth Duborg