Teamet




PETER HANSEN


Peter er virkelig ihærdig efter jagten på nye PR-fisk. Benhård og helt fremme med stangspidsen når han tilstræber at trække fisk ind der kan udløse fine præmier og nye personlige rekorder. Med adskillige store fisk på repertoiret er han ved at være sin egen største konkurrent.

Han er manden der aldrig ville indrømme han fryser på hænderne, så hans fiskesæson løber fra 1. januar og 365 dage frem! Samtidigt værdsætter og tilstræber den energiske Peter det sociale ved at fiske sammen, samt inddrage sin familie i fiskeriet. F eks har Peters søn Tobias allerede i en tidlig alder trukket fisk der vil gøre mange pensionerede lystfiskere misundelige! Sønnen er da også nærmest opvkset i en jolle, da han har været på dørgeture med farmand i frost og sne - liggende i den medbragte lift. Peters galleri bærer præg af mange timer ved og på vandet..





    KENNETH DUBORG


Kenneth kendetegnes ved at være den storsmilende sportsfisker. Man kan på mange måder sige at Kenneth er manden der kan ændre en dårlig fisketur til en god oplevelse, med god mad, et smil og et fantastisk foto på det helt rigtige tidspunkt. Han er også manden der med det perfekte grej, altid kan kaste sig til en god fisk. Der skal kun EN enkelt fisk til at fuldende en fiskesæson for Kenneth - en NY PR!