mandag den 29. oktober 2012

Oktoberstemning



I den virkelige hverdag er der ofte langt mellem de fisk vi i virkeligheden drømmer om. Men de dage hvor der er langt mellem aktiviteter på loddet og fiskene melder sig fra dybet - ja, det er samtidigt de dage der er med til at skabe de store dage hvor alt spiller og flotte fisk kan præsenteres foran objektivet.

I weekenden ramte vi en af de "stille" dage, hvor vi måtte tage til takke med lidt sporadiske små hangedder, et par mindre sandarter og lidt aborre. MEN! - vejret gjorde en forskel. Det var herligt at tage afsted i de tidlige vintermørke morgentimer og opleve lyset komme frem og lade den spøgelsesagtige dis komme til syne. Nattefrosten havde coated båden med lidt is og vi måtte ofre lidt te fra termoflasken på at tø isen op i stangholderne. Trangiaen blev i løbet af den kolde formiddag hevet op af tasken og den medbragte Karry-Kyllingesuppe blev varmet op, indtaget, og nydt så det kunne mærkes helt ud i de kolde tåspidser. Hvilken herlig dag med selskab i verdensklasse!


 






















Tekst og foto:  Kenneth Duborg

søndag den 28. oktober 2012

Sandart med æbleflæsk


Af Kenneth Duborg

I dag måtte en lille sandart lade livet. En så fin fisk fortjener en værdig anretning. Her inspireret af kokken Thomas Rode der anbefaler en sandart stegt i smør med salt og peber. Enkelt! 

Som tilbehør er der lavet æbleflæsk med friske æbler fra haven, sauteret med skalotteløg og efterfølgende kogt i lidt æbleeddike. Pyntet med purløg og "baconsplitter".


tirsdag den 23. oktober 2012

Sæson-kickstart


Af Peter Hansen

Efterårsferiens fiskeri har stået i børnenes tegn. Vi har dørget rundt med diverse woblere og gummidyr. Fiskeriet har givet en god del gedder med den største på 7+ på toppen. Sidste dag på søen skulle dog være en ren herretur. Mads og jeg havde store forventninger til dagens fiskeri Vind var der stort set ikke noget af og det lune vejr var bare en fornøjelse. Selv om vi startede fiskeriet lang tid før solopgang måtte vi dog sande, at vi ikke kunne få det til at køre i dag. 6 gedder med den største på måske 3 kg var ved at gøre dagen til en fiskemæssig katastrofe.. Efter at have prøvet stort set alt i grejboksen valgte jeg at sadle om til sandarter. På den sidste time lykkedes det at overliste 4 styk med den største på 4,83 kg. Årets tredje største woblerfangede art redede dagen, selv om fighten ikke var noget at skrive hjem om!





Camilla med 6,2 kg i favnen.




Styrmanden styrer!  ....(men ikke) FOR vildt!