onsdag den 30. april 2014

Sandart status fra team Rønnebæk


De første 4 måneder er gået og vi kan se tilbage på nogle fantastiske ture efter de tre arter  aborre, gedde og sandart. Siden sidste år har vi stort set kun fisket disse arter med vertikal grej, det er gået fint med aborrerne, dog uden at vi har fået nogle kæmper, men det skal nu nok komme. Gedderne har vi kun fået op til knap 5 kg, selv om jeg i marts virkeligt gav det et forsøg. Her er jeg dog også meget fortrøstningsfuld, vi har bare ikke ramt de helt store endnu.
Derimod er det gået langt bedre med sandarterne, lige meget hvilken sø vi har gæstet er det belevet til rigtigt fine fisk. En af turerne træder dog tydeligt frem i erindringen:
Vi var endnu en gang taget på vandet efter sandart. Nogle nye jigs var blevet testet med et rigtigt godt resultat!
Sidst på dagen skulle makkeren slå en streg, samtidig tikkede et par gode bananer ind på loddet.
Et hurtigt åretag fik båden til at stoppe og ned med jiggen! Lidt møven frem og tilbage med en hånd på åren og den anden med stangen i hånden, fik jeg gjort arten interesseret! Et lille nøk opad med stangen på det helt rigtige tidspunkt fik arten til at slå til! Jeg kunne mærke at den havde en hvis tyngde, men blev alligevel overrasket da den kunne skimtes 6 mester ude fra bådsiden et par meter nede i vandet, her så den vild stor ud! Grundet afdriften kom den til overfladen et godt stykke fra båden, Kenneth var endelig ved årene, hvor han fik guidet båden mod fisken og den korte spontane panik blev afløst af jubel, da den gled over net rammen.
Den velproportionerede sandart vejede hele 6,55 kg




En anden tur her var det Tobias der fik listet en art til hug, denne fight fik jeg på nær det første minut taget med vidio, den fightede vildt godt, her var der indtil flere store udbrud, som hold kæft hvor fighter den, du får sgu lov at ro resten af dagen, og da den ses i overfladen, hold kæft hvor er den stor, afsluttet med high five og en vægt der stoppede på 5,85



Se video af fight:
Tobias fighter på video! Klik her...

  
Alle ture er dog ikke gået lige godt, mange svære dage har der været og her den sidste weekend før fredningen for arterne, fik jeg hugget af en virkelig god gedde på langt over meteren der ville spille sandart for en dag, den gjorde sit yderste for at arbejde i dybet, glæden ved den ellers fantastiske ”sandart” fight blev afløst af skuffelse, da en flot gedde viste sig i overfladen. En virkelig drømme gedde i den rigtige måned!



Tekst: Peter Hansen
Fotos: Kenneth Duborg & Peter Hansen






onsdag den 16. april 2014

Familieudflugt og sølvskæl




Vi var i dag på en kort familietur i den ny erhvervede jolle - en Linder Sportsman 400.

Vi lagde til ved en sandbanke og i 4. kast fik jeg denne havørred. Noah fik lov at posere med den og efter blot få kast fik vi endnu en - dog noget mindre, som Noah selv fightede og landede med stor begejstring. Noah var super begejstret over mødet med disse hurtige stærke fisk. I baggrunden ses Mette, som ivrigt forsøger at hente den 3. fisk i land - men den har vi til gode en anden dag. Sikken en herlig familietur!




Tekst og foto: Kenneth Duborg


tirsdag den 1. april 2014

"Ny PR på falderebet!





I jagten på den store vertikal fiskede sandart, blev det til denne gedde på 4,7 kg! Der var sagens natur ikke tale om et monster, men fighten var helt suveræn på det lette grej!

Vertikalfiskeri, er for Hansen blevet noget af en lidenskab, vi ses der ude!

Peter lukkede dermed marts måneds geddejagt med denne sjove ny PR.

Foto: Kenneth Duborg