torsdag den 27. februar 2014

Små stribede fornøjelser




I dag tog jeg et sats på velkendt vand, for at se om de store aborre skulle have indfundet sig. Det var ikke tilfældet, men fik dog en stribevis af de stribede. Det var dog ikke i en kaliber der gav anledning til hverken at finde vægten eller det fine kamera frem. Men her et par "selfies" med mobilen, i selskab med dagens underholdning. Hvem hænger mest med mulen? Ikke jeg, for jeg nød den fantastiske forårsdags i februar, og kunne se det grønne græs overhale det gamle visne fra sidste sæson.



Tekst og foto: Kenneth Duborg

tirsdag den 18. februar 2014

Juniors dag!


Fantastisk dag med Noah, som tog sig en fridag fra børnehaven. 6 år i lørdags og en fin gedde i dag  - en ny sæson er i gang for junior. Det er fedt selv at fange store fisk i årets løb og især sammen med fiskebuddy Peter Hansen. Men det er også helt fantastisk, at opleve de små fiskeres begejstring i naturen - ikke mindst når der endeligt kan landes en fisk efter at have ventet med stor tålmodighed!