søndag den 9. marts 2014

Noah's favoritter




Noah med 620 gram.


Igen en tur som blev dedikeret til Noah og hans fornemmelser for aborre. Efter at have søgt efter den humørsyge fisk et par timer, tænkte jeg, at det måtte være nok at teste Noah's tålmodighed for i dag. Men han har efterhånden fundet ud af, at kun den utålmodige kører hjem uden at lugte af rovfisk på fingrene. Noah insisterede på, at vi skulle fortsætte eftersøgningen! Og det gav bonus med en stribe af de stribede. Her har Noah landet en 620 grams aborre, og har god grund til at prale lidt i børnehaven i morgen.

Tekst og foto: Kenneth Duborg

torsdag den 27. februar 2014

Små stribede fornøjelser




I dag tog jeg et sats på velkendt vand, for at se om de store aborre skulle have indfundet sig. Det var ikke tilfældet, men fik dog en stribevis af de stribede. Det var dog ikke i en kaliber der gav anledning til hverken at finde vægten eller det fine kamera frem. Men her et par "selfies" med mobilen, i selskab med dagens underholdning. Hvem hænger mest med mulen? Ikke jeg, for jeg nød den fantastiske forårsdags i februar, og kunne se det grønne græs overhale det gamle visne fra sidste sæson.



Tekst og foto: Kenneth Duborg

tirsdag den 18. februar 2014

Juniors dag!


Fantastisk dag med Noah, som tog sig en fridag fra børnehaven. 6 år i lørdags og en fin gedde i dag  - en ny sæson er i gang for junior. Det er fedt selv at fange store fisk i årets løb og især sammen med fiskebuddy Peter Hansen. Men det er også helt fantastisk, at opleve de små fiskeres begejstring i naturen - ikke mindst når der endeligt kan landes en fisk efter at have ventet med stor tålmodighed!  

tirsdag den 21. januar 2014

Arbejdsår slut - Fiskeår i gang!





Jeg havde været en tur ude efter de sortstribede- Tre ryk i jighalen var alt hvad jeg kunne lokke frem i det kolde vejer og kraftige lavtryk der lå over landet. Turen som helhed var ellers fed jeg fik slappet en masse af med frisk luft til krop og sjæl, noget der var yderst tiltrængt efter et alt for hektisk arbejdsår.

Næste dag ville jeg nyde en dag på søen idet vejret pludselig havde ændret sig fra frisk vind og regn til opklaring og svag vind. I løbet af aftenen tikkede en sms ind fra Kristoffer der også ville på søen, det er sgu fedt med selskab! Dette valg skulle vise sig at være rigtigt fornuftigt! Vertikalfiskeriet viste sig fra sin bedste side, og dagen bød på fede fights på det lette grej! "desvære" ville gedderne også lege med, og det resulterede i at jeg mistede nogle af mine bedste jigs! (så skal der handles igen Hr. Ingemand). Tilbage til fiskeriet! Vi skiftedes til at lure de skønne arter, imens rormanden styrede årene med sikker hånd! Kristoffer fik indviet sine nye jigs med maner, og fik en ny pr på 4 kg og jeg kom også for alvor på tavlen med en rigtig flot fisk på 2,6 kg! 
Super dage!


tirsdag den 7. januar 2014

Nyt år

Denne fisk er fanget et par dage før årsskiftet. Tyksak på 3,9 kg.


Torsdag den 2. Januar 2014 strøg vi af sted på årts første vertikal tur! DMI havde lovet at regnen ville stoppe ved 12 tiden, så hvorfor tage regntøj på? Jeg mærkede ikke rigtigt at regnen bare tog til især efter kl. 12, idet jeg konstant holdt båden oppe i vinden for at Tobis kunne lande en art der slet ikke ville lege med i det hårede lavtryk der lå over Danmark. Og derfra begyndte dråberne langsom men sikkert at glide ned at ryggen til jeg var driv våd! Typisk DMI!





Når vi ser tilbage på 2013 så har det bestemt ikke været et af Hansens bedste år, men Hr Ingemann skal jo have en chance hver 2. År He he.
En gedde over 10, en art på knap 5 og en aborre på måske 300 gram det var det!
Til gengæld har Tobias haft et helt fantastisk vertikal år! Det har været året hvor selv Tobias mistede overblikket, over alt hvor vi har fisket er der blevet landet masser af fisk.
Toppen af kransekagen var da Tobias landede den helt fantastiske art på ikke mindre end 7,32 kg en tur vi aldrig vil glemme, men også en tur der satte sit præg på vores vertikalfiskeri resten af året, noget der har udviklet vores fiskeri i en helt ny retning!

Dette års målsætning er efter mange overvejelser, udvidet med masser af fredfisk, idet vi seriøst vil tage medefiskeriet op igen! Lige der væltede then ned over sofaen ud over mine bukser, hvad sker der? At få fyldt sine underbukser med vand to gange på en dag, fortæller måske noget om det år der venter?


+3 kg til Tobias, et par dage før nytår.



søndag den 28. juli 2013

Med farfar på søen

Så blev det til et par ture på søen. Først var det sammen med Tobias' kammerat Mads der fik sig noget på opleveren. Mads fik på det lette vertikalgrej ikke mindre end 9 fisk Tobias  der fiskede lidt op i vandet fik til gengæld den største art på 3,2 kg. Turen blev afviklet i frisk vind, så fars arme blev sat noget på prøve før efterårets kommende fiskeri.



Næste tur i sommervarmen var en tre generationers tur hvor det var lykkedes at få bugseret farfar i båden, farfar fik 2 arter, hvoraf den største efter en vild fight på det lette grej stod af i overfladen! Alligevel var det til stor glæde for alle at det lykkedes at få denne oplevelse med videre i livet. Tobias fik denne dag rigtigt gang i aborrerne og med den største på 480 gram og personlig sø rekord, så var han naturligvis meget stolt!




Foto og tekst: Peter Hansen

onsdag den 5. juni 2013

Vertikal Prins


Det kan godt være man først kan kalde sig en Konge af vertikalfiskeri efter sandarter, hvis man er indehaver af rekordstore af slagsen. Men når man som 5 årige Noah Duborg fighter og lander SÅ flotte sandarter som her præsenteret, så berettiger det vist at kalde sig Prinsen af vertikalfiskeriet. Noah fik på dagens lange tur bevist, at han er yderst tålmodig og at denne tålmodighed belønner sig i den "lange ende af linen".  Der var dog også behov for en powernap mellem de længe ventede fisk. Noah var iøvrigt udstyret med hovedbeklædningen fra børnehaven "Noas Ark"..... meget passende!   De blå negle er ikke pga vandtemperaturen - men der eksperimenteres jo i den kreative udfoldelse i denne alder (:





Foto & Tekst:  Kenneth Duborg